Er der forskel på kvinders og mænds sexualitet?
Ja, det er der! Det er det helt korte og… Læs mere »Er der forskel på kvinders og mænds sexualitet?
Ja, det er der! Det er det helt korte og… Læs mere »Er der forskel på kvinders og mænds sexualitet?
Hvis du eller I går i gang med de ting,… Læs mere »Endnu flere redskaber til kommunikation
Der er meget at sige om, hvad der fremmer den… Læs mere »8 ting du skal undgå i kommunikationen med din partner
Det er modtageren der afgør om din kommunikation fungerer. Hvis… Læs mere »Hvordan ved man om det er god kommunikation?
Den måde du har det på indeni er dit ansvar.… Læs mere »Tag ansvar for din egen sindstilstand
Det kan være godt at tage en pause i kommunikationen,… Læs mere »Pauser i kommunikationen
Grunden til at kommunikationen ofte er så meget vanskeligere i… Læs mere »Hvorfor er det så svært at kommunikere i parforholdet?
Kommunikation i parforholdet er helt afgørende både for om der… Læs mere »Redskaber til kommunikation i parforholdet
Hvorfor bliver det så svært at kommunikere konstruktivt? Din partner… Læs mere »Konfliktnedtrappende kommunikation i parforholdet
Noget af det, der aller først går fløjten, når det… Læs mere »Kommunikation er også at lytte
I går fik jeg en mail, der på mange måder… Læs mere »Kommunikation der forebygger konflikter
“Hvorfor falder jeg altid for egoistiske og selvoptagede mænd? Mænd,… Læs mere »Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte
”Jeg har prøvet alt! Jeg er så ked af det og opgivende. Hvad skal jeg gøre? Er der virkelig ikke nogen til mig?” Jo! og her og nu er vi i afdelingen for råd til, hvad du selv kan gøre for at øge sandsynligheden for, at du kan komme til at indgå i et parforhold, kunne have et godt parforhold og bevare et parforhold. Der er helt konkret 7 personlige kompetencer du kan undersøge og evt. udvikle.
I sammenbragte familier er der endnu flere elementer i spil end i andre parforhold: børn, X-er, forskellige roller og følelser. Den store grad af kompleksitet kan gøre det utroligt svært at finde ud af, hvad konflikterne egentlig handler om og føle sig mødt i sine mest sårbare følelser.
Få 4 gode råd.
For at kunne være tæt med et andet menneske, er det nødvendigt at man tør være sårbar. Det mærkværdige er, at netop det, at være sårbar sammen med en partner, som betyder meget for én, kan føles nærmest helt uoverkommeligt frygtindgydende. For nogle mennesker kan det føles så uoverkommeligt, at de i stedet vælger at trække sig. Nogle trækker sig i relationen, og andre trækker sig helt ud af relationen. Der kan også være den mulighed, at man bliver i relationen, men sikrer, at den ikke udvikler sig til at blive særligt tæt, eller man skubber måske partneren fra sig.
4 spørgsmål til afklaring
Måske spørger du dine venner: ”Hvordan ved man, hvornår det er nok?” Måske er du bange for at blive for længe, men også bange for at træffe den forkerte beslutning ved at beslutte at skilles. Det er ikke nemt at råde, men der er nogle spørgsmål du kan stille dig selv, som kan hjælpe dig i retning af at træffe et valg.
Jalousi er en frygtelig og frygtindgydende følgesvend at få ind i sit liv. Jalousi river og flår i sindet og hele kroppen som en besættelse. Jalousi tillader ikke flugt eller hvile, sniger sig ind på én i situationer, hvor man mindst venter det. For mange føles det oven i købet ydmygende at være ramt af jalousi. Men hvad er jalousi egentlig? Hvorfor bliver man ramt af jalousi, og hvordan kan man vriste sig fri af jalousiens greb?
Et desorganiseret tilknytningsmønster er forbundet med en traumatisk opvækst. Traumatisk i den forstand, at barnet oplever et samspil med sine nærmeste omsorgspersoner, som er forstyret, kaotisk og grænseoverskridende. Barnet bliver ladt psykologisk og følelsesmæssigt alene med uudholdelige smertefulde emotionelle tilstande.
Voksne, som er prægede af et ambivalent tilknytningsmønster er oftest prægede af at være ængstelige. Den voksne grubler og bekymrer sig og er optaget af at holde øje med andre. Man er orienteret mod andres behov. Ofte foregår det på en underspillet men manipulerende måde. Ofte er der tale om besiddende og kontrollerende adfærd. Den voksne med ambivalent tilknytningsmønster bliver forholdsvis nemt frustreret, hjælpeløs og oplever sig som sat i offerposition. Det ukendte og uforudsigelige er voldsomt skræmmende. Der er ofte en stor skepsis overfor andres intentioner. Mistillid og umætteligt behov for omsorg og nærhed kombineret med stor frygt for at miste. Der er et regnskab, hvor man giver for at få noget tilbage.
Man får et undvigende/afvisende tilknytningsmønster, hvis den omsorg man har fået som spæd og barn har været autoritær, præget af distance, afvisning, fordømmelse, ignorering, censur, kritik eller decideret fjendtlighed. En omsorg, hvor barnet er blevet overladt alt for meget til sig selv, og hvor omsorgspersonen reagerer med frustration, hvis barnet ikke kan klare sig selv.
Dine tidlige relationserfaringer er afgørende for den måde, hvorpå du senere i livet oplever, både dig selv og andre mennesker. Hvis baret oplever utryg tilknytning opstår der indre konflikter, der senere viser sig i form af indre uro, manglende glæde, spontanitet og uanstrengthed.