Endnu flere redskaber til kommunikation. Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

God kommunikation i parforholdet

Har I svært ved at kommunikere? Her er en guide til hvordan I får det til at fungere.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Spring til indhold

Kvinders sexuelle fantasier

Kvinders sexuelle fantasier varierer selvfølgelig og er personlige. Fantasier spiller en stor rolle i seksualitet både i forhold til ophidselse og tilfredsstillelse. Kønsforsker Christian Groes har dels selv forsket i kvinders sexuelle fantasier, og også orienteret sig i den internationalle forskning.

Kvinders sexuelle fantasier. Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

Kvinders foretrukne sexuelle fantasier

Ifølge Groes viser forskning, at kvinder typisk har sexuelle fantasier, som omhandler:

  1. Romantiske situation. F.eks. forestillinger om passionerede møder, kærlighedsscener eller erotiske øjeblikke med en partner.
  2. Dominans og underkastelse.
  3. Fantasier om sex med en fremmed.
  4. Fantasier om at indtage forskellige roller, såsom sygeplejerske, lærer eller politibetjent under seksuelle aktiviteter.
  5. Sex på offentlige eller forbudte eller usædvanlige steder.
  6. Insestuøse fantasier

Fantasier om voldtægt

Forskning viser, at det er mellem 30 og 50% af alle kvinder, der har haft sexuelle fantasier om voldtægt i løbet af deres liv. Der er en række forskellige hypoteser om, hvorfor. F.eks.:

  • Kvinder tænker på at blive begæret så meget, at en mand vil begå lovbrud for at få dem
  • Måske er der en sammenhæng mellem centrene for henholdsvis sex og frygt i hjernen.
  • Fantasien udgør et rum, man kan have i fred for tidens “rigtighed” og ligestillingsidealer.
  • Når sexualiteten foregår imod kvindens vilje, kan hun ikke beskyldes for at være skamløs

Vi kender ikke svaret. Måske er en eller flere af hypoteserne rigtige. Måske ikke. Mysteriet står uløst, og er måske pirrende i sig selv?

Der er forskel på fantasi og virkelighed!

Kvinders fantasier kan være vidunderlige – men netop som fantasier. Fantasi og virkelighed er ikke det samme. Det ved vi på en måde alle sammen godt, men i forhold til sexualitet er det vigtigt endnu engang at slå denne kendsgerning fast. Det kan gå hen og blive ekstra svært at tale om sexuelle fantasier, hvis der er nogen som helst tvivl om, at der er tale om en fantasi og ikke et ønske om at opleve det i virkeligheden, når en kvinde fantaserer om at blive udsat for voldtægt. Det kan på den anden side sagtens være, at et par ønsker at eksperimentere med sexualitet, der også indebærer en større eller mindre grad af dominans, men det er altså vigtigt at spidse ører, når man begynder at undersøge såvel fantasier som ønsker og egentlige sexuelle oplevelser.

Mænds sexuelle fantasier

Ifølge Groes er en af mænds foretrukne sexuelle fantasier et scenarie, hvor de har to kvinder, som de frit kan forlyste sig med. Mænd fantaserer også om at få oralsex, om at være sammen med en prostitueret eller, at de er sammen med en kvinde, som er kendt i offentligheden. Mænd har også fantasier om dominans og underkastelse, sex på forbudte eller usædvanlige steder og om rollespil.

Sexuelle fantasier og porno

Mainstream pornoen afspejler generelt mænds sexuelle fantasier, mens kvinder i høj grad stereotypiseres og objektificeres. Mænd er også de største forbrugere af porno. Gad vide om det ville se anderledes ud, hvis pornoen i højere grad afspejlede kvinders sexuelle fantasier?

Forskning har vist, at kvinder generelt har mere varierede og nuancerede sexuelle fantasier, der ofte er mere følelsesmæssigt forbundet og baseret på intimitet og forbindelse med en partner. Mange kvinder foretrækker pornografiske indhold, der har et narrativ, der fokuserer på forhold og gensidig glæde frem for blot fysiske handlinger.

Pornhub har offentliggjort tal, der viser, at deres kvindelige seeres mest populære kategori er “kvinder har sex med kvinder.” Groes finder ikke, at dette er mærkeligt, da undersøgelser viser, at 2/3 af alle kvinder har haft fantasier om at være sammen med en anden kvinde sexuelt, og omkring halvdelen af alle kvinder har haft mindst en sexuel erfaring med en anden kvinde.

Heldigvis har der været en stigende interesse for mere feministisk og kvindesindet porno, der søger at udfordre stereotyper og objektivering af kvinder i pornografien. Dette nye bølge af pornografi fokuserer på kvinders lyst og tilfredsstillelse og har en mere mangfoldig og realistisk repræsentation af seksualitet.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan jeg anbefale, at du lytter til podcasten “Er der liv på Venus”

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12