Spring til indhold

Psykoterapi i Roskilde

Mange søger psykoterapi hos mig, fordi de oplever vanskeligheder i deres nære relationer: Relationer til deres forældre, søskende, børn eller partner. Det kan også være, at du føler dig tynget afs stress, angst eller depression, og derfor ønsker psykoterapi.

Individuel terapi Roskilde ved par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

Er mit problem alvorligt nok til, at jeg kan tillade mig at søge psykoterapi?

Jeg oplever nogle gange, at mennesker, der kommer til psykoterapi, har taget tilløb i lang tid, fordi de føler, at de næsten ikke er berettiget til at søge hjælp. De kan have den holdning, at deres problemer slet ikke er store nok eller alvorlige nok. Måske en slags indre stemme, der siger “Du skal ikke pive!” eller “Du skal kunne klare det her selv!” Hvis du har det sådan, skal du vide, at det ofte er en del af problemet, som kan hænge sammen med ikke helt at respektere sig selv, eller tage sig selv alvorligt, og du skal ikke lade denne holdning stå i vejen for, at begynde at hjælpe dig selv fri af de vanskeligheder du oplever.

Hvordan foregår psykoterapi?

For at psykoterapi kan være hjælpsomt, er det aller vigtigste, at du og jeg kan etablere en tryk og tillidsfuld relation med psykoterapeuten. Der er nogen, der kalder det, at “kemien skal være i orden”. Derfor skal du naturligvis være opmærksom på, om du føler dig veltilpas i vores samtale. Det er også noget jeg taler med dig om. I psykoterapien tager vi afsæt i det, der ligger øverst hos dig, og hvis det føles godt for dig, at vente med at tale om noget, der er svært, så er det dét vi gør. Sammen arbejder vi os ind på livet af de vanskeligheder du står i, og finder ud, hvad der skal til, for at du kan begynde at løsne nogle af de knuder, der holder dig fast.

Psykoterapi er et samarbejde

I et psykoterapeutisk forløb indgår vi i et samarbejde, hvor vi i forløbet undersøger den situation du befinder dig i. Jeg kommer til at stille dig nogle spørgsmål, og nogle gange vil det også være sådan, at jeg fortæller dig, hvad det er for følelser og tanker jeg får, når jeg lytter til dig. Det kan f.eks. være, at jeg siger: “Jeg kan mærke, at hvis det var mig, der havde oplevet de ting du her beskriver, ville jeg blive meget bange.” Det kan være en hjælp for dig, til at kunne mærke, hvad du egentlig følte i den konkrete situation vi taler om. Det er ikke sikkert, at du blev bange, men når jeg deler mine følelser med dig, kan du måske pludselig mærke, at du blev faktisk så helt utroligt vred, eller også blev du måske bange, og har hidtil gemt den følelse væk.

Hvor meget psykoterapi skal der til?

Det er helt umuligt at sige, hvor meget psykoterapi du får brug for, før du føler, at du er det sted du gerne vil være, men undervejs i forløbet er det noget vi taler om. I starten vil vi nok blive enige om, at ses med et par ugers mellemrum, og når du ikke længere føler dig så belastet, kan det være, at vi bliver enige om samarbejdet er nået til vejs ende, eller vi beslutter, at der skal gå længere og længere imellem samtalerne. Når du har været her i et psykoterapeutisk forløb, er du også altid velkommen til at vende tilbage til en enkelt eller to samtaler, hvis det pludselig bliver relevant igen.

Praktisk info

Akuttid: Hvis du har brug for en akuttid, kan du tage kontakt, så finder vi ud af noget.

​Jeg modtager løbende supervision

Du kan finde mere praktisk information her

Individuel terapi

Varighed: 60 min.
Pris: 1000,- kr.

Tilbud:
– Klippekort individuel terapi. 5 samtaler 10% rabat (spar 500,- kr) Beløbet betales efter første samtale, og refunderet ikke. Klippekortet er gyldigt i et år med mindre vi aftaler noget andet.

Parterapi

Varighed: 1 time og 30 min. 
Pris: 1.700,- kr.

Tilbud:
– Klippekort parterapi. 3 samtaler 10% rabat (spar 510,-) Beløbet betales efter første samtale, og refunderet ikke. Klippekortet er gyldigt i et år med mindre vi aftaler noget andet.

Quantum Energy Coaching

Varighed:1 time og 30 min. 
Pris: 1.600 kr. 

Afbud 

Hvis du melder afbud senere end 24 timer før vores aftale, betaler du halvdelen af samtalens pris. Hvis du melder afbud senere end kl. 7 samme dag, som vi har en aftale, betaler du fuld pris.

Betaling

Mobil pay på  306649

Kontant eller bank­overførsel til: Fælleskassen, 

Reg.nr. 8411, konto nr. 4189919 med angivelse af dit navn.  

Kontakt mig, hvis du har brug for en akut tid, så finder vi ud af noget

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12