Tilknytningsmønstre

Betal for 5 samtaler og få den 6. gratis.

Betal for 3 samtaler og få den 4. gratis.

Din relation til din partner bærer spor af de relationer du havde til dine tidlige omsorgspersoner, og det kan give noget bøvl og ballede, som vi nogle gange selv kan have svært ved at forstå, hvor kommer fra.

Tilknytningsmønstre fra barndommen kan præge vores vokenrelationer. Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

Tilknytning er en del af vores overlevelsesinstinkt

Små børn kan ikke klare sig selv. De har brug for, at der er andre, der hjælper dem med at få opfyldt deres behov. De er ikke selv i stand til at analysere, at det ubehag de mærker i maven er sult, eller at kroppen fryser. De kan heller ikke differentiere, og beskrive, hvorfor det føles så ubehageligt, når der kommer høje uventede lyde. Et lille barn har brug for, at der er voksne, der – på baggrund af deres omsorgsinstinkt – aflæser dets gråd, og forsøger at forstå og imødekomme barnets behov: “Jeg tror, at du er sulten lille ven. Nu prøver vi med lidt mad, og ser om det hjælper.”

Det er godt for menneskehedens overlevelse, at børn er udstyret med et instinkt, der får dem til at græde ved ubehag, og til at knytte sig til deres nære omsorgspersoner. Det er også godt for menneskehedens overlevelse, at voksne er udstyrede med et omsorgsinstinkt. Tilsammen føre disse ting til, at der finder tilknytning stede, og at vores børns overlevelse sikres betydeligt.

Udviklingen af tilknytningsmønstre

Den tilknytning, der udvikles i samspillet mellem et barn og dets nærmeste omsorgspersoner er naturligvis præget af de personer, der indgår, men også af de vilkår, der er for udviklingen af tilknytning. Hvis der f.eks. er sygdom, krig eller sult kan det udfordre en tryg tilknytning. Omvendt kan stabile og støttende omstændigheder understøtte en tryg tilknytning. Det er imidlertid ingen garanti, for det vigtigste element i udviklingen af tryg tilknytning er den voksnes evne til at være stabilt nærværende og tilgængelig såvel fysisk som følelsesmæssigt for barnet.

Menneskers nervesystemer påvirker hinanden, og hvis den nære omsorgspersons nervesystem er mere eller mindre kronisk stresstilstand, vil barnet blive påvirket og opleve utryghed i tilknytningen. Hvis den nære omsorgsperson ikke selv er støttet, og ofte må undlade at efterkomme barnets behov, vil barnets tilknytning blive påvirket. Man kan sige, at barnet på et ubevidst plan drager en konklusion om, at det ikke helt kan regne med at få den omsorg og sikkerhed, som det har behov for, og det udvikler måske, hvad der kaldes en utryg tilknytning.

Hvis den nære omsorgsperson derimod i høj grad er tilstede og tilgængelig for barnet, vil det på et ubevidst plan drage den konklusion, at det kan have tillid til, at det kan forvente omsorg og sikkerhed.

Man taler i alt om fire tilknytningsmønstre:

Tilknytningsmønstrene folder sig ud i dit parforhold

Når du møder en person, som du føler dig tiltrukket af, og måske indleder et parforhold med, vil du opleve, at dine tilknytningsmønstre fra de tidlige omsorgsrelationer aktiveres, og du vil måske møde en adfærd hos dig selv, som du ikke hverken forstår eller er glad for. Måske oplever du, at der er en del af dig, der begynder at fortælle dig, at du ikke kan regne med din partner. Du begynder at have tankemønstre og følelsesmæssige reaktioner, der fortæller dig og bekræfter, at du ikke kan stole på ham eller hende; at du skal passe på dig selv, være på vagt og ikke vise for meget tillid. Måske er dette i modstrid med, hvad en anden del af dit sind fortæller dig. Måske kan en mere moden, og analyserende del af dit sind sagtens se og mærke, at du rent faktisk kan stole på din partner – og du forstår ikke, hvorfor du så reagerer som du gør. Det skyldes tilknytningserfaringer fra din opvækst, som har lagt en programmering ind i dig, som overtager styringen, når noget så vigtigt, som et parforhold bliver bragt på banen. Set fra evt. svare tilknytningserfaringer i din opvækst, kan det være livsfarligt at være tillidsfuld overfor en nær omsorgsperson.

Negative tilknytningserfaringer kan give problemer i parforholdet

Hvis hverken du eller din partner forstår, hvad det er, der er igang, kan der opstå nogle fortolkninger af situationen, som ikke fører et godt sted hen. Hvis du f.eks. går og holder dig tilbage, trækker dig og er præget af ængstelse og mistillid, kan din partner tolke det som, at du ikke er så interesseret. At han eller hun ikke betyder så meget for dig, og så bliver din partner utryg, og begynder at trække sig, hvilket jo selvfølgelig vil bekræfte din ubevidste antagelse om, at du ikke kan eller skal regne med en nær omsorgsperson. Måske falder relationen fra hinanden, og du har fået et tidligt tilknytningsmønster bekræftet.

Bryd negative tilknytningsmønstre

Selv om du skulle have fået nogle tilknytningserfaringer, som har sat sig i dig som utrygge, undvigende eller ambivalente tilknytningsmønstre behøver du ikke at lide under det resten af livet. De tidlige erfaringer ligger i underbevidstheden som programmeringer, men det kan faktisk lade sig gøre at arbejde med dem, og ændre på dem.

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12

Sara Vafail Blom - Psykoterapeut og parterapeut. Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12