Tilknytningsmønstre – Utryg tilknytning

Dine tidlige relationserfaringer er afgørende for den måde, hvorpå du senere i livet oplever, både dig selv og andre mennesker. De bestemmer om du er tryg, tillidsfuld og ser verden som et sikkert sted, eller om du er bange for at komme tæt på andre mennesker og oplever verden som et grundlæggende usikkert sted fuldt af uforudsigelige og potentielt invaderende, afvisende, ligeglade eller fjendtlige mennesker. Det er disse tilgange til dig selv og omverdenen, som vi kalder “tilknytningsmønstre”.

Tilknytningsmønstre - utryg tilknytning. Psykoterapeut Sara Vafai-Blom

Tilknytningsmønstre afspejler de erfaringer du har med mellemmenneskelige samspil. Fordi dit nervesystem var ufærdigt, da du blev født, og blev udviklet i samspillet med dine nære omsorgspersoner, bestemte dine tidlige tilknytningserfaringer i hvor høj grad din hjerne, dit nervesystem og din krop har kapacitet til at indgå i og bevare trygge relationer eller ej. Dine tilknytningserfaringer er også afgørende i forhold til din kapacitet til at udvikle selvstændighed. De voksen-barn-relationer du oplever som barn, udgør prototypen for alle dine nære relationer senere i livet, især i forhold til valg af partner.

Hvordan opstår utryg tilknytning?

Forskellen mellem utryg og tryg tilknytning er grundlæggende, hvorvidt du som barn har fået tilstrækkelig hjælp til at håndtere frygt og psykisk smerte, og i hvor høj grad du har fået lov til at udvikle selvstændighed. Utryg tilknytning er ret beset resultatet af bristet omsorg. Utryg tilknytning kan føre til, hvad man kan kalde “forladthedsdepression”, fordi det lille barn oplever sig forladt på et emotionelt plan, hvis dets nærmeste omsorgspersoner ikke på en sensitiv måde tuner ind på dets behov og intentioner, og forsøger at imødekomme dem. Man kan sige, at barnets tilknytningsadfærd og/eller udforskningsadfærd ikke er blevet mødt af en kompetent omsorgsadfærd. Hvis barnet ikke bliver set og anerkendt i sine behov, oplever det ikke den grundlæggende tryghed og frihed til selvstændighed som det har brug for.

Barnet begynder at holde øje, og tilpasse sig den voksne

Når barnets behov ikke varetages med sensitivitet, varme og imødekommenhed betyder det, at barnet må begynde at ændre på sig selv for at få sine behov dækket. Det forsøger at kompensere for de nærmeste omsorgspersoners manglende omsorgskompetencer ved at tilpasse sig dem, deres formåen, behov og krav. Det betyder, at barnet enten skruer op eller ned for sin tilknytningsadfærd. Med denne overlevelsesstrategi forsøger barnet, og siden den voksne, at beskytte sig selv mod de ubærlige følelser af at være forkert, ikke værd at elske og ikke værd at give omsorg.

Barnet forsøger at give sig selv den tryghed, som det ikke får

Det utrygge barns selvbeskyttelsesstrategier har helt overordnet til formål at holde forladthedsdepressionen på afstand og bevare tilknytningsrelationer, uanset hvor utilstrækkelige de end måtte være. Der er tale om en tilpasningsadfærd, som kun fører til en sekundær oplevet tryghed: “Hvis jeg tilpasser mig, er det næsten som om, at det er trygt”. Hele situationen er uhensigtsmæssige. Der er tale om en omvendt tilpasning – det mest hensigtsmæssige er, at det er den voksne, som passer på og tager hensyn til barnet, og ikke omvendt.

Man kan sige, at utryg tilknytning er resultatet af, at barnet – på grund af omsorgspersonernes utilstrækkelige omsorgskomptencer, er blevet tvunget til at hæmme eller omgå sin naturlige adfærd – sine instinkter -, hvilket svarer til at virke mod ens egne overlevelsesinteresser.

Tilknytning bliver hårdt og usikkert arbejde for barnet

Sekundær oplevet tryghed er et andenransprodukt, der ikke grundlæggende tilfredsstiller barnets behov. Barnet kan jo ikke bare slappe af og være sig med alt, hvad det indebærer. Barnet må hele tiden forsøge at være omsorgspersonerne tilpas. Det betyder, at barnet – og senere den voksne – efterlades med indre konflikter, der senere viser sig i form af indre uro, manglende glæde, spontanitet og uanstrengthed.

Utryg tilknytning skaber indre ubehag både ved nærhed og distance. Andre må ikke komme for tæt på, men må på den anden side heller ikke være helt ligeglade. Hvilke effekter de utrygge tilknytningserfaringer konkret har, er lidt forskelligt.

Tre forskellige udgaver af utryg tilknytning

Bristet omsorg sker både i forskellige grad og på forskellig måde, og det har betydning for, hvilke adfærdsmønstre der udvikles hos barnet og senere den voksne. I teorien om tilknytningsmønstre taler man om tre forskellige utrygge tilknytningsmønstre:

Ønsker du hjælp til at bryde med negative tilknytningsmønstre?

Hvis du ønsker hjælp til at bryde med negative tilknytningsmønstre, kan du læse mere her.

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12