Undvigende/afvisende tilknytning

Den måde vi indgår i nære relationer på i vores voksenliv, er formet af vores omsorgserfaringer tidligt i livet. Den tilknytning vi er blevet tilbudt fra vores nære omsorgpersoner, da vi var spæde og små, er afgørende for, hvordan vi senere i livet er i stand til at knytte os til andre. Man taler om tilknytningsmønstre. I teorien om tilknytningsmønstre beskrives fire tilknytningsformer: tryg tilknytning; undvigende/afvisende tilknytning, ambivalent/nervøs tilknytning og desorganiseret tilknytning.

Tilknytningsmønstre - Utryg tilknytning: Undvigende/afvisende. Psykoterapeut Sara Vafai-Blom

Hvordan opstår det undvigende/afvisende tilknytningsmønster?

Man får et undvigende/afvisende tilknytningsmønster, hvis den omsorg man har fået som spæd og barn har været autoritær, præget af distance, afvisning, fordømmelse, ignorering, censur, kritik eller decideret fjendtlighed. En omsorg, hvor barnet er blevet overladt alt for meget til sig selv, og hvor omsorgspersonen reagerer med frustration, hvis barnet ikke kan klare sig selv.

Den undvigende/afvisende adfærd senere i livet

Barnet, og senere den voksne, vil måske udadtil fremstå stærk og uafhængig, men vil have mistet evnen til at indgå i nære og intime relationer. Man kan ikke opleve relationer som en tryg havn og bliver i stedet optaget af opgaver, aktiviteter og logisk tænkning, som bruges til at undgå at mærke egne følelser og behov. Der er en slags følelsesmæssig ordblindhed. Man holder sig generelt tilbage i kontakten og med at give udtryk for sine behov – særligt behov, der er relateret til støtte og omsorg. Man kommer let til at føle sig angrebet, ydmyget, drillet eller krænket og forsøger at forebygge dette ved at lade være med at involvere sig alt for dybt. Man beskytter sig ved ikke at dele ud af sine indre tilstande. Det undvigende/afvisende tilknytningsmønster karakteriseres af at man har lært at minimerer sine tilknytningssignaler med henblik på at bevare relationen til den nære omsorgsperson. Man ser generelt nærhedsbehov som et udtryk for svaghed. Det, der signalerer tilknytningsbehov, er foragteligt. Det opleves smertefuldt at føle sig afhængig af et andet menneske, fordi det giver anledning til en oplevelse af svaghed, sårbarhed og mindreværd. Det vil man gerne undgå.

De uønskede følelser

For et menneske, der er præget af et undvigende/afvisende tilknytningsmønster er der især nogle følelser, som ikke må føles. Det er tristhed, angst og sorg. Det er sådanne følelser, man har lært at skubbe til side som barn. De var ikke velkomne og vakte uro hos de nære omsorgspersoner, og det betyder, at de er meget ubehagelige at komme i kontakt med. Som barn har vedkommende oplevet, at de nære voksne tog afstand – mere eller mindre udtalt – hvis han eller hun søgte nærhed, trøst eller havde brug for at blive beroliget. Den voksne vil derfor gøre, hvad der skal til, for at undgå at mærke disse følelser. Den umiddelbare reaktion er derfor at dække de “forbudte” følelser eller skubbe dem til side med andre følelser, som er mere tilladte. Derfor vil et menneske, der er præget af undvigende/afvisende tilknytningsmønster som oftest reagere med irritation, vrede eller had, og ikke være i stand til umiddelbart at kunne registrere, at der nede under ligger tristhed, sorg eller angst.

Selvkontrollen fører til tab af glæde og samhørighed

Et menneske, der er præget af et undvigende/afvisende tilknytningsmønster bruger megen mental energi på at holde sammen på sig selv. På at styre og kontrollere sig selv. Under opvæksten var familien ikke en tryg base, men derimod et sted, hvor barnet med stor sandsynlighed kunne opleve at blive angrebet for sine naturlige nærhedsbehov. Det var kun en meget lille del af barnet, der var acceptabelt for de nære omsorgspersoner. Det var den del af barnet, som var stabilt og selvhjulpent. Den voksne vil derfor forsøge at forblive stabil og selvhjulpen. Bestræbelserne på at bevare selvkontrollen har en pris, og det er tab af evnen til at mærke glæde, vitalitet, spontanitet, kreativitet, fællesskab og samhørighed. I stedet oplever personen tomhed, fremmedgørelse, træthed, nedtrykthed og følelsesmæssig fladhed.

Utrygheden bliver bekræftet

Omverdenen vil det ofte møde reservation, indadvendthed, generthed, tilbagetrukkethed og tavshed, og det kan blive forvekslet med selvtilstrækkelighed, overlegenhed eller arrogance. Det er jo som oftest noget, der fremkalder negative reaktioner i omverden, og når det er tilfældet, vil et menneske med undvigende/afvisende tilknytningsmønster få bekræftet sin overbevisning om, at andre mennesker er fjendtligt indstillede, og at det er bedst, hvis man kan klare sig selv.

Ønsker du hjælp til at bryde med negative tilknytningsmønstre?

Hvis du ønsker hjælp til at bryde med negative tilknytningsmønstre, kan du læse mere her.

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12