Har I svært ved at kommunikere? Her er en guide til hvordan I får det til at fungere.
4 spørgsmål til afklaring
Måske spørger du dine venner: ”Hvordan ved man, hvornår det er nok?” Måske er du bange for at blive for længe, men også bange for at træffe den forkerte beslutning ved at beslutte at skilles. Det er ikke nemt at råde, men der er nogle spørgsmål du kan stille dig selv, som kan hjælpe dig i retning af at træffe et valg.
Jalousi er en frygtelig og frygtindgydende følgesvend at få ind i sit liv. Jalousi river og flår i sindet og hele kroppen som en besættelse. Jalousi tillader ikke flugt eller hvile, sniger sig ind på én i situationer, hvor man mindst venter det. For mange føles det oven i købet ydmygende at være ramt af jalousi. Men hvad er jalousi egentlig? Hvorfor bliver man ramt af jalousi, og hvordan kan man vriste sig fri af jalousiens greb?
Et desorganiseret tilknytningsmønster er forbundet med en traumatisk opvækst. Traumatisk i den forstand, at barnet oplever et samspil med sine nærmeste omsorgspersoner, som er forstyret, kaotisk og grænseoverskridende. Barnet bliver ladt psykologisk og følelsesmæssigt alene med uudholdelige smertefulde emotionelle tilstande.
Voksne, som er prægede af et ambivalent tilknytningsmønster er oftest prægede af at være ængstelige. Den voksne grubler og bekymrer sig og er optaget af at holde øje med andre. Man er orienteret mod andres behov. Ofte foregår det på en underspillet men manipulerende måde. Ofte er der tale om besiddende og kontrollerende adfærd. Den voksne med ambivalent tilknytningsmønster bliver forholdsvis nemt frustreret, hjælpeløs og oplever sig som sat i offerposition. Det ukendte og uforudsigelige er voldsomt skræmmende. Der er ofte en stor skepsis overfor andres intentioner. Mistillid og umætteligt behov for omsorg og nærhed kombineret med stor frygt for at miste. Der er et regnskab, hvor man giver for at få noget tilbage.
Man får et undvigende/afvisende tilknytningsmønster, hvis den omsorg man har fået som spæd og barn har været autoritær, præget af distance, afvisning, fordømmelse, ignorering, censur, kritik eller decideret fjendtlighed. En omsorg, hvor barnet er blevet overladt alt for meget til sig selv, og hvor omsorgspersonen reagerer med frustration, hvis barnet ikke kan klare sig selv.
Dine tidlige relationserfaringer er afgørende for den måde, hvorpå du senere i livet oplever, både dig selv og andre mennesker. Hvis baret oplever utryg tilknytning opstår der indre konflikter, der senere viser sig i form af indre uro, manglende glæde, spontanitet og uanstrengthed.
Dine tidlige tilknytningserfaringer har afgørende indflydelse på den måde, hvorpå du senere i livet indgår i nære relationer. Hvis du forholdsvis nemt indgår i og bevarer trygge relationer i dit voksenliv, har du efter al sandsynlighed fået god hjælp til at håndtere frygt og psykisk smerte da du var spæd og barn. Du har også oplevet at få plads og støtte til at udvikle selvstændighed.
Når EFT anvendes i parterapi, kan I være sikre på, at der ikke vil være tale om, at terapeuten holder med den ene af parterne, og forsøger at rette den anden til. EFT parterapeuten vil aldrig forsøge at finde ud af, hvem der har ret – for det har begge.
Hvis du er ramt af jalousi, og læser dette, skal du klappe dig selv på skulderen, for så har du allerede taget et vigtigt skridt. Hvis du har et menneske tæt inde på livet, der kæmper med jalousi, kan du blive klogere på, hvorfor det er svært at tale åbent om, og hvordan I evt. kan hjælpes ad med at slippe fri af jalousiens klør.
Skænderier sætter fysiske reaktioner igang i kroppen, og de fleste mennesker oplever det ubehageligt, når der opstår en følelse af usikkerhed eller ængstelse. Det er også forbundet med, at kroppen reagerer. Det autonome nervesystem trækker straks i arbejdstøjet, og der pumpes stresshormoner ud i kroppen.
Når mønstre gentager sig betyder det, at begge parter ophober vrede, sorg og mange gange også frygt for, at det hele skal briste. Næste gang mønsteret antændes ved en gnist, aktiveres de følelser, som ligger på lager fra de mange tidligere gange, og det fungerer som brændstof til mønsteret, der bare får endnu mere kraft og bliver endnu vanskeligere at stoppe.
Når først vi, i et parforhold, har glemt at kommunikere om nære, vigtige og sårbare ting, kan det være svært at finde tilbage. “Hvad talte vi egentlig om dengang vi ku’ tilbringe en hel weekend fordybet i hinandens øjne, kød og ord?” og “Hvordan får vi bare lidt af det tilbage igen?
Ender I også i de samme alt for velkendte skænderier? En gylden nøgle til at få kærligheden til at flyde bedre i parforholdet er, at få skilt din partners handling fra den betydning du tillægger den, og de emotioner denne betydning vækker i dig.
I et parforhold er der ofte adskillige parforhold, siger forfatteren og parterapeuten Esther Perel. Når jeg taler med par i parterapi, og vi kigger på deres fortid, kan vi ofte se, at de flere gange har sagt både goddag og farvel til noget i deres parforhold, og mange gange kan vi se, at de faktisk har fået hvad, de beskriver som “et helt nyt parforhold” undervejs.
