Fem råd til pårørende. Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

Spar 50 % på første psykoterapeutiske samtale.

Online eller fysisk.

Når der ikke lige er tale om helt akutte situationer, der handler om liv og død, er pårørende den vigtigste ressource for mennesker, der har brug for hjælp, behandling og/eller pleje. At være pårørende kan imidlertid også være meget slidsomt og udmagrende. Ofte bliver pårørende ikke gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de selv får hjælp og ofte er der meget lidt hjælp og støtte til pårørende. Det er nemt at give gode råd og sige: “Husk nu at passe på dig selv.” og forbandet svært rent faktisk at finde tid, energi og kræfter til at gøre det. Her er 5 gode råd til pårørende. Måske kan du tage nogle af rådene til dig, og hvis du bare kan gøre lidt af det, en gang i mellem, er det meget bedre end slet ingen ting.

Fem gode råd til pårørende. Par- og psykoterapeut Sara Vafai_blom

1. råd: Tal med andre om dine oplevelser

Som pårørende kan du ofte komme til at gå alt for alene med bekymringer, tanker, der føles forbudte, skyld, vrede og skam. Måske tænker du, at du er den eneste, der har det sådan her. Måske føler du dig utilstrækkelig, måske ved du simpelthen ikke, hvordan du skal finde noget at tale med. Under alle omstændigheder er det meget vigtigt, at der også er nogen, der er der for dig – ligesom du forsøger at være der for din kære. Det gode råd er at tale med nogen, der ikke er involverede. Det kan sagtens være venner eller familie – men altså ikke nogen, der selv er berørt af situationen. Det skal være nogen, som du føler, at du kan være hudløst ærlig overfor, så du frit kan tale. Det er også vigtigt, at det er nogen, der rent faktisk lytter, og kan holde til bare at være i det sammen med dig, og ikke forfalder til at give råd i stedet for. Det er yderst sjældent, at behovet er gode råd og formaninger. De har kun den modsatte effekt. Du kan overveje at søge professionel hjælp, og der er også mulighed for at komme med i forskellige netværk eller selvhjælpsgrupper. Prøv at være så åben som muligt om din situation i forhold til dine omgivelser. Tal – om muligt – f.eks. også med din arbejdsgiver om din situation.

2. råd: Lyt til din krops signaler

Din krop taler til dig, og fortæller dig om, hvordan du har det. Det vil ofte være sådan, at du bliver påvirket af, at din kære har det svært, men som pårørende er du imidlertid ofte i svær belastning i længere tid, end hvad du kan holde til, og det resulterer f.eks. i symptomer som tristhed, nedtrykthed, glædesløshed, mangel på energi, søvnforstyrrelser, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Rådet er, at du som pårørende er nødt til – også selv om det måske føles uoverkommeligt – at tage vare på dig selv. Husk at pårørende kun kan være der for deres kære, hvis de selv kan hænge sammen, og måske er det ikke så meget, der skal til, for at du lige får et åndehul, der gør en stor forskel.

3. råd: Vær opmærksom på balancen mellem at hjælpe og at tage over

Selv om det er svært, er det godt, hvis pårørende kan holde fokus på at hjælpe og ikke at tage over. Det er en hårfin balance (balance betyder, at det ikke er statisk. Der er hele tiden en bevægelse, men den holdes inden for en grænse, der gør, at det ikke tipper.) Der kan f.eks. være tale om hjælp i forhold til praktiske ting, at tage ansvar, have overblik, bevare håb og mod. Hvis du som pårørende slet og ret tager over, bliver risikoen for overbelastning større, samtidig med, at det mindsker oplevelsen af selvstændighed for den kære, der i langt de fleste tilfælde har brug for sin egen kraft og styrke for at kunne bevæge sig i retning af bedring eller med værdighed nærme sig livets afslutning.

4. råd: Husk, at du ikke har ansvar for et andet menneskes liv

Rollen som pårørende, kan over tid få noget grundlæggende til at skride. Der kan ske det, at du kommer til at tro, at du har ansvar for et andet menneskes liv. Du kan komme til at føle, at du skal sørge for, at din kære bliver rask/har det godt/stopper et misbrug eller overlever, og du mister måske sansen for grænser og proportioner, så du ender med at overforbruge din livsenergi ind i et andet menneskes liv. Det kan du kun holde til at gøre et lille stykke tid. Fortsætter det, har det alvorlige omkostninger i forhold til din egen livsenergi, din evne til at holde dig selv oppe, og dermed også din kapacitet i forhold til at være pårørende for din kære. Det er ikke nemt at finde balancen i forhold til dette, men det er til gengæld centralt. Her er rådet igen af stor betydning, at du sørger for at tale med udenforstående, som måske kan hjælpe dig med perspektivering.

5. råd: Kend dine rettigheder som pårørende

Der findes et utal af interesseorganisationer, der varetager forskellige målgruppers interesser. Måske kan du finde kræfter til at undersøge om der findes en interesseorganisation, der ved noget om den situation du befinder dig i som pårørende. Måske er der hjælp at hente – enten praktisk, økonomisk eller i form af støttende netværk eller særlige videnshavere. Hvis der skal træffes afgørende beslutninger vedr. din kære, kan det være en god hjælp at søge råd hos nogen, der har et mere generelt kendskab til den type situationer.