Hvorfor bliver det så svært at kommunikere konstruktivt?
Din partner er et af de aller vigtigste mennesker i dit liv – måske dét vigtigste. Så der er rigtig meget på spil i den relation. Det betyder at du har nemt ved at føle dig glad og veltilpas i den relation, men det betyder også, at du har nemt ved at komme til at føle dig utryg, ked af det og vred i den relation.
Vi er typisk bedre til at kommunikere – både til at få ting sagt på en konstruktiv måde, og til at lytte (og lytte med konstruktive ører), når vi føler os trygge og vel tilpasse. Når vi føler os utrygge; bange; vrede bliver vores kommunikationtypisk mere klodset. Vi glemmer at høre den anden til ende; er forudindfattede; afbryder og kommer også ofte til at “høre syner”, så vi misforstår.
Helt galt går det, når vi så selv skal til at udtrykke os. Der sniger sig ofte bebrejdelser og beskyldninger ind. Ofte sker der det, at vi får travlt med at fortælle vores partner, hvad han eller hun gør; siger; mener; tænker osv. Ofte får vi sagt uendelig lidt om os selv og vores egne sårbare følelser. Det bliver hurtigt en krudttønde med en meget kort lunte, som der sættes ild til, og så eksploderer det hele, og det bliver meget svært at få det ryddet op igen.
Den konfliktnedtrappende kommunikation
Der er mange steder at tage fat, når man skal begynde at ændre disse ukonstruktive kommunikationsmønstre, men et helt konkret et kunne være, at du afprøver følgende lille opskrift:
Bliv på din egen banehalvdel. Tal om dig selv.
I stedet for at sige en masse om, hvad din partner gør; siger og tænker – så sig hellere noget om dig selv. Hvis du skal sige noget om, hvad din partner gør og siger – så huske – at det er altså DIN opfattelse af, hvad han eller hun gør eller siger. Hvis du husker at understrege dette, giver du din partner en lille smule plads til at bevare sin egen opfattelse af situationen, og sandsynligheden for at han eller hun begynder at forsvare og forklare bliver en lille smule mindre.
Husk at den måde du opfatter det der foregår på, er DIN fortolkning, og det er langt fra sikkert, at din partner har den samme fortolkning af, hvad der foregår. Det er også langt fra sikkert, at din partner ved, hvad det er du tolker ud af en given situation. Fortæl din partner det.
Din partner ved heller ikke, hvad du føler. Fortæl ham eller hende om det. Hvis du tør at fortælle om sårbare følelser, er der større sandsynlighed for, at din partner har lyst til at lytte, og måske oven i købet lade sig berøre, end hvis du angriber og bebrejder.
Måske udløser situationen noget, som du får lyst til at gøre: Måske får du lyst til at trække dig. Måske får du lyst til at slå. Måske får du lyst til at kaste med noget, eller blive helt tavs og stille. Der er mange muligheder, men hvis du formår at fortælle din partner om det, i stedet for at gøre det eller bare undertrykke det, så får du selv noget luft, og din partner får en mulighed for at blive klogere på, hvad det er for nogle effekter det har i dig, når I står i den situation, som I står i.
Den korte opskrift lyder
Sig:
- Hvad du ser/hører/oplever, at der sker
- Hvordan du tolker det
- Hvad det får dig til at føle
- Hvad du får lyst til at gøre
