Endnu flere redskaber til kommunikation. Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

God kommunikation i parforholdet

Har I svært ved at kommunikere? Her er en guide til hvordan I får det til at fungere.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Spring til indhold

Issvømning – Alternativ behandling?

Koldt vand kan noget med at udløse endorfiner og mange andre gode sager, men HAVET – det er andet og meget mere end bare koldt vand. Gitte, der er en af fortællerne i min bog “Livet med og efter bipolar lidelse. Fortællinger om at komme sig” har et healende kærlighedsforhold til havet.

Gitte er en af fortællerne i bogen "Livet med og efter bipolar lidelse. Fortællinger om at komme sig." Hun har et kærlighedsforhold til havet, der healer hende.
Foto ©Gitte Rasch

Det var faktisk, da Gitte for mange år siden stiftede bekendtskab med vinterbadning, at hun for alvor begyndte at udvikle et kærligt forhold til sig selv. I mange år kørte hun langt for at vinterbade. Da jeg interviewede hende i juli 2020, fortalte hun mig om, hvor meget badningen betød for hende. Det var med til at holde hende sund og stabil, og det sociale fællesskab har været en ekstra gevinst:

Jeg kører 40 km til Hirtshals for at vinterbade kl. 7 om morgenen to til tre gange i ugen og helst mere. Det er min medicin. Det giver et stof, som jeg er helt sikker på, er lykkehormoner. Vinteren bliver helt anderledes at komme igennem. Den er ikke tyngende på samme måde. Første gang jeg stod deroppe kl. 7 om morgenen sammen med de gæve nordjyder, stod jeg og kiggede på kæmpebølgerne. Det var jo mørkt, men så kom der en, og sagde ”Du skal ikke være bange, vi passer på hinanden.” Så tog hun mig i hånden, og vi gik ud. Der er også noget, de kalder Hirtshalssauna. Det er en balje, som vi hælder varmt vand i, som vi har med hjemmefra i en dunk. Så står man på ræd og række i de der baljer i Hirtshalssauna, og så kan man tage en tur mere. Vi kommer alle sammen i Hirtshalshabitter – altså de der store kedeldragter, og så står vi og hiver dem af nede på stranden, og tit blæser det, og sandet fyer om os, og det er de skønneste mennesker.” 

Siden er Gitte flyttet tæt på sin sin ven Havet, og relationen udvikler sig, og bliver dybere og dybere. For nylig sendte hun mig denne hymne til Havet:

“Kære Hav, du er min ven” Altid er du klar til at lytte, når bægeret er fyldt, og jeg har brug for at læsse af. Du sluger det hele råt uden at afbryde og give gode råd. Du kan klare det hele, også selvom jeg har behov for at råbe og skrige, gør du intet væsen af dig. Du beroliger mig blot med din vuggende rytme, og de dage hvor du viser tænder, får du mig bare til at råbe højere, hvilket i sig selv er forløsende.

Når jeg er stille…og bare nyder den friske luft og kommer til at smile ved synet af de små Strandløbere, der med raske ben kan vinde kapløbet med bølgerne, er du der også. Uden fordomme uden krav.

Hvad jeg end kommer med af mine forskellige sindelag, er der plads hos dig. Det føles trygt og godt. Når jeg her på de stormende vintermorgenen, kaster mig ud i dine kolde arme, og du får champagnen til at boble i mine årer, og lykkefølelsen renser mit tunge hovede, bliver jeg atter fyldt ned taknemmelighed.”

Som du kan forstå, er Gittes forhold til havet ikke instrumentelt. Det er essentielt. Men der er mange, der dyrker det at bade i koldt vand som en slags alternativ medicin. Der er flere steder, hvor du kan læse om, hvad det, der kaldes “issvømning”, er og hvad det kan give. Hjemmesiden “Iceswimmer.com” har masser af informationer.

Læs også, hvad Dorte, der har en bipolar lidelse, fortæller om issvømning på sin hjemmeside “Genigal – grænselandet mellem geni og galning”. Hun formidler i øvrigt alverdens viden, der er hjælpsomt, hvis man kæmper med bipolar lidelse.

Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, Roskilde

Kontakt mig, hvis du vil høre mere:

Tlf.: 30 64 16 12

Email: ​[email protected]

Sted: Trekroner, Roskilde.  I finder flere oplysninger om, hvordan I finder vej her.

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12