Stress findes i forskellige grader. Der sker ikke noget ved, at du en gang imellem føler dig presset eller travl. Det gør heller ikke noget, hvis du oplever lettere stresssymptomer en gang imellem, Det kan være, at du sover dårligt om natten, har uro i kroppen, er træt og irritabel. Det er ufarligt, så længe, at det ikke sker ofte, og ikke bliver ved. Hvis det er tilbagevendende, og vedvarende skal du stoppe op, og gøre tiltag, der sikrer, at det stopper. Hvis du undlader at reagerer, vil du opleve, at du begynder at udvikle symptomer på mere alvorlig stress.
Symptomer på alvorlig stress er, hvis du over længere tid oplever, at du:
- Er mere glemsom, ukoncentreret eller fraværende end du plejer at være
- Er mere opfarende end du plejer at være
- Isolerer dig mere end du plejer
- Har søvnproblemer
- Har et større forbrug af opkvikkende stoffer som f.eks. alkohol, kaffe, cola osv.
- Oplever forværring i sygdomstilstande
- Har hovedpine, mavepine eller andre uforklarlige smerter
Det er vigtigt, at du ikke ignorerer situationen, og tænker, at den går over af sig selv. Hvis du gør det, forværrer du tilstanden, og det bliver vanskeligere for dig at blive rask.
Hvis du ignorerer stresstilstande over længere tid, kan det både have fysiske og psykiske konsekvenser.
Hvad er stress?
Stress er en hormonelt udløst tilstand, der grundlæggende er til for at sikre vores overlevelse. Når vores autonome nervesystem registrerer, at der er fare på færde, pumpes der stresshormoner ud i blodbanen, og det giver os mulighed for at præstere. Vi bliver i stand til at stille helt skarpt, være lynhurtige og træffe klare beslutninger. Vi kan løbe hurtigere, end vi ellers kan, kæmpe hårdere, og i længere tid, end ellers.
Når hjernen frigiver stresshormoner kan vi:
- Tænke klarere
- Reagere hurtigere
- Være mere effektive
- Være mere opmærksomme
- Være stærkere
Det er rigtig godt, hvis vi skal håndtere en akut situation, som f.eks. en pludseligt opstået ulykke, et overfald, to mega-pressede dage på arbejdet, eller andre situationer, der kræver en hurtig, og kraftfuld præstation.
Når den akutte situation er overstået har vores krop brug for at vi falder til ro igen. I den gode situation aktiveres det parasympatiske nervesystem, og der udløses hormoner, der får stressniveauet til at falde. Vores hjerterytme, lungekapacitet og fordøjelse bliver normale igen. Vi er ikke længere super-mænd og -kvinder, men til gengæld balancerede og rolige.
Vores krop og psyke fungerer fint med dette. Problemet opstår, når vi befinder os i en tilstand med stresshormoner i kroppen for længe ad gangen, og for ofte.
Konstant nødberedskab
Forestil dig, at du konstant befinder dig i en tilstand med blå blink og sirener inden i. En tilstand, der er beregnet på akutte situationer, men som går hen og bliver mere eller mindre permanent. Det går ikke, og det værste er, at hvis situtationen med de blå blink og sirenerne, er blevet hverdagskost, er det rigtig svært at få slukket igen. Desværre sker der også ofte det, at man har vænnet sig så meget til tilstanden, at man ikke rigtig opdager den.
Derfor – hold øje med dig selv, og dine medmennesker, og sørg for at stoppe op, hvis du genfinder de ovenfor nævnte symptomer.
Der er meget du selv kan gøre, især hvis din stresstilstand ikke har nået at udvikle sig for voldsomt, men det kan være godt at søge hjælp for at få støtte til at komme ud af stressen, og ikke mindst til at få kigget på, hvad det er, der har medført, at du er havnet i den.
Hvordan behandler man stress?
Hvis du er meget stresset kan det tage uger eller måneder, at blive rask. Indsatsen består i første omgang i at få stressen ud af kroppen.
Det gør du bl.a. ved:
- At dyrke blid motion. Kom gerne ud i naturen.
- Lær at slappe af i sindet f.eks. med mindfulness, eller ved at tømme dit hoved for tanker på andre måder. Du kan sætte dig, og skrive alt det ned, som du har i dit hoved. Bliv ved til der ikke er flere tanker, som du ikke allerede har skrevet.
- Vær opmærksom på at undgå at få en masse stimuli. Undgå nyheder, TV og radio.
- Hav fokus på at skabe gode rammer for din søvn. Sørg for regelmæssighed
- omkring din søvn. Undgå skærme før sengetid. Sørg for mørke og ro i dit soveværelse. Hjælp evt. dig selv med sovemaske og ørepropper. Undgå stimulerende stoffer og rygning før sengetid, og tag ikke mobilen med i soveværelset.
- Søg kropskontakt. Der kan være tale om massage, men også om at holde i hånd, sidde og putte, eller om elskov. Den fysiske kontakt hjælper dit hormonelle system til at komme ud af stressen.
- Måske har du brug for en hel eller delvis sygemelding. Det kan være, at det er nødvendigt for dig at trække stikket helt, men det kan også være, at en ugentlig fridag er nok. Hvis du holder en ugentlig fridag, skal du huske rent faktisk at holde fri. Ingen to-do-lister, bør og pligter. Hold helt fri, og hav fokus på dit velvære, og på afslapning.
De bagvedliggende årsager til stress
Dernæst er det naturligvis vigtigt, at du får identificeret stressårsagerne, og det kan sagtens være, at de gemmer sig lidt. Det kan være godt at få nogle samtaler med en psykoterapeut, der kan hjælpe dig med at komme i dybden med dette. På overfladen kan det måske forekomme dig, at det er dit arbejde, der stresser dig. Og det kan sagtens være, at dit arbejde er en udløsende faktor, men der er ofte tale om en kombination af arbejdsmæssige og private faktorer. Måske kan det være en hjælp at kigge på, hvordan du har det med at tage vare på dine egne behov, at få sagt fra, dit selvværd eller din samlede livssituation.
