Man taler ofte om vredeshåndtering, men vrede kan med fordel betragtes om en mulighed for at komme stærkere i kontakt med, hvad du føler, hvilke behov du har. Derfor skal vrede heller ikke undertrykkes, fornægtes eller håndteres. men kommunikeres med.
Måske kan du se vreden som en advarselslamper i en bil. Når sådan en lampe tændes er det klogt at sætte farten ned, og undersøge, hvad det er den forsøger at fortælle dig. Når du gør det, kan du få vigtig information om, hvad der foregår i dit indre, ligesom du ville kunne blive klogere på, hvad der foregår i bilens vitale dele.
Hvis du kan bevare forståelsen af vreden som en advarselslampe, og være undersøgende, kan du blive i kontakten til dig selv, og det giver dig mulighed for at kunne komme til at handle på måder, som er i overensstemmelse med dig selv. Hvis du mister kontakten til dig selv; dine følelser og behov, risikerer du at blive taget af vreden, og komme til at sige, eller gøre ting du ikke kan stå inde for. Du kommer på denne måde længere væk fra dig selv, og du går glip af muligheden for at blive klogere på dig selv, og for at invitere et andet menneske ind i et møde.
Når du undertrykker din vrede med vredeshåndtering
Når du undertrykker eller fornægter din vrede, kommer den alligevel ud, men så sker det på måder som du ikke nødvendigvis er klar over. Dette er en af grundende til, at vredeshåndtering kan være problematisk. Hvis vredeshåndtering fører til, at du undertrykker vreden, vil du formentlig komme i situationer, hvor du ikke kan forstå, hvorfor andre mennesker reagerer på dig, fordi du ikke er bevidst om den vrede du sender ud, eller som præger dine handlinger, dit sprog og din væren.
Det, der udløser din vrede
Noget af det, der er vigtigt at forstå er, at det ikke er det, der udløser eller trigger vores vrede, der gør os vrede. Det er blot udløseren. Når vreden bliver udløst – og vi betragter den som en advarselslampe – er det en anledning til at finde ud af, hvad den egentlige årsag til vreden er. Årsagen til vores vrede er knyttet til det vi tænker om det, der er sket. Det er vores vurderingen af det, der er sket, der gør os vrede.
For eksempel: Hvis din ven ikke ringer tilbage, når du har tinget, og lagt besked, kan det måske udløse din vrede. Det er imidlertid ikke den manglende opringning, der gør dig vred, men din vurdering af din vens handling. Hvis du f.eks. oplever, at din ven er respektløs, hensynsløs, selvisk eller arrogant, når han ikke ringer tilbage, er dette din vurdering. Du vurderer i en eller anden form din vens handling som værende forkert. Du kan gå ind i dig selv, og lytte til de ting du siger til dig selv om, hvorfor det er forkert. Det er disse tanker, der fremkalder din vrede. I de tilfælde, hvor du klarer at gøre dette, kan du undgå at blande andre menneskers handlinger sammen med det, der er udløseren til din vrede. Allerede her er der mulighed for, at der kan ske noget godt inden i, fordi du får mulighed for at føle dig mindre prisgivet, mindre afhængig og mere selvstændig. For de fleste er det en mere behagelig følelse end at føle, at ens følelsesmæssige tilstand er afhængig af, hvad andre gør og siger.
Når du lære at lytte til det du siger til dig selv, om det, som andre gør eller siger, vil du kunne blive bedre til at møde og rumme dig selv, og din vrede.
Du kan øve dig ved at sige til dig selv: “Jeg bliver vred fordi jeg siger til mig selv, at ………nævn de domme, og vurderinger du har af det, der sker.………….”
Vrede, skyld og straf
Når vi tror, at det er andre menneskers gøren og laden, der udløser vores vrede, får vi også brug for at kunne styre andre mennesker. Der kan være forskellige midler til at opnå dette mål, men for mange mennesker er det nærliggende at forsøge at påføre andre mennesker skyldfølelse, og dermed gøre dem manipulerbare. Vi forsøger at bruge skyld som motivator for ændring, og siger måske: “Jeg bliver vred fordi du…..” Frem for “Jeg bliver vred fordi jeg fortæller mig selv, at din handling er forkert fordi…..”
Når vi har den overbevisning, at det er den andens skyld, at vi er vrede, er det nærliggende at begynde at tænke i straf. Når vi flytter fokus til at blive opmærksom på, at det er vores domme, der gør os vrede, kan vi begynde en proces, der kan føre til, at der er større chance for, at vi kan bidrage til at skabe et fredfyldt møde mellem dig selv, og den der tiggede din vrede.
Du kan læse mere, og få dybere forståelse af vrede, og hvordan du kan bruge den som en positiv faktor i dit liv, i Marshall B. Rosenbergs lille bog “Det overraskende formål med vrede. Høst frugten af din egen og andres vrede”
