Hvad er bipolar affektiv sindslidelse?

Det er et spørgsmål, der umiddelbart kunne lyde som noget, man kunne svare enkelt på, men sådan er det ikke. Der er et svar i følge ICD-10, et andet ifølge diagnose- og psykiatrikritikere, et helt tredje ifølge den skole, der ser traumer som roden til mange lidelser, og så det er jo endelig sådan, hver entelt person, der har fået diagnosen, har sin egen oplevelse og forståelse af tilstanden og baggrunden.

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse? Der er mange forklaringer på dette enkle spørgsmål

Bipolar affektiv sindslidelse i følge WHO

Man kan finde ét svar i WHO’s diagnosesystem ICD-10 (International Classification of Disease – 10. udgave). En forenklet udgave af dette svar er, at bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, hvor der optræder udtalte periodiske svingninger i stemningslejet i manisk såvel som depressiv retning. For at opfylde kriterierne for bipolar lidelse i ICD-10 kræves mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Symptomer og sværhedsgrad varierer, men medfører oftest sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og personlige konsekvenser. Der er forøget risiko for selvmord blandt mennesker med bipolar lidelse, og det er vigtigt, at diagnosen bliver stillet, og sygdommen behandlet så tidligt som muligt, så risiko for forværring undgås.

Næsten halvdelen af de personer, der får diagnosen bipolar lidelse, udvikler lidelsen før de bliver 21 år. Kvinder får generelt sygdommen senere end mænd og oplever oftere depressioner.

På Psykiatrifondens hjemmeside findes en grundig gennemgang af diagnosen, som den er beskrevet i ICD-10.

Antipsykiatrien

Man kan finde et andet svar hos mennesker, der helt og aldeles tager afstand fra relevansen af psykiatriske diagnoser, og fremhæver, at man ikke kan påvise en psykiatrisk diagnose ved hjælp af f.eks. blodprøver eller andre fysiske undersøgelser. Blandt disse vil der være mennesker, der peger på, at medicinalindustrien og dens lobbyvirksomhed er en kraftig drivkraft i fremvæksten af psykiatriske diagnoser, og at også en del brugerorganisationer er sponsorerede af medicinalindustrien. De mener, at den omsiggribende udvikling af psykiatriske diagnoser er samfundets svar på tiltagende komplekse livssituationer, der individualiseres, så det enkelte menneske, der rammes af vanskeligheden ved at håndtere situationen sygeliggøres.

I 1970’erne voksede en bevægelse frem, der blev kaldt “antipsykiatri”. Flere af dens medlemmer har peget på at det faktisk er den etablerede psykiatri, der er anti, fordi den ikke helbreder. Antipsykiatrien peger på, at det de betegner som forstyrret adfærd hos en person skal ses som en sund reaktion på usunde sociale og samfundsmæssige tilstand, frem for et symptom på en psykisk lidelse. Psykiaterne David Cooper gav bevægelsen sin betegnelse, og Psykiateren Ronald D. Laing er nok den mest kendte af dens fortalere. I løfter man f.eks. psykiateren Peter R. Breggin arven med sine mange bogudgivelser, og sit ugentlige radioshow.

Lige så mange udgaver, som der er mennesker

Endelig vil man opleve, at der findes lige så mange beskrivelser af lidelsen, som der findes mennesker, der har fået diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Når mennesker oplever, at der er for langt mellem den beskrivelse af deres tilstand, som professionelle anvender, og det de selv oplever, opstår der et felt af meningsløshed mellem de professionelle, og den der efterspørger hjælp og støtte, ligesom de tilbud der stilles til rådighed ikke opleves rammende og relevante. Denne afstand kan få mennesker til at føle sig forkerte, fordi de ikke passer ind i de officielle beskrivelser og tilbud, eller de kan opleve, at det er umuligt at få den hjælp de føler, at de har brug for, uanset om den er mere eller mindre bekostelig end de tilbud, der er etablerede.

Traumer og bipolar lidelse

Mange af de mennesker, jeg har interviewet i forarbejdet til min bog “Livet med og efter bipolar lidelse. Fortællinger om at komme sig”, har en forståelse af, at deres lidelse er knyttet til begivenheder i deres opvækst. Dette taler ind i lægen Gabor Matés forståelse af baggrunden for såvel bipolar lidelse som ADHD (som han selv lider af), og mange, mange flere sygdomme. Maté er eksponent for en skole, der forbinder alle disse lidelser med traumer.