Jeg har over en periode talt med Mette, som bl.a. er Karls mor. Hun har været bekymret, fordi Karl – som ellers har været glad for at gå i skole – pludselig virker modfalden, undviger samvær med sine venner og ikke har lyst til at gå i skole. Heldigvis har situationen ændret sig for Karl. Det viste sig, at der var skabt en dominerende fortælling, som han ikke var tilpas med. Det lykkedes at ændre den. Her følger historien om, hvordan det gik til.
Den dominerende fortælling: “Karl laver ballade!”
Mette havde flere gange nævnt, at hun ofte fik beskeder fra Karls lærer, om at Karl havde været anledning til problemer i klassen. Mette og Karls far – Ivan – var kede af de ting de hørte om Karl. Mette fortalte, at de var ikke i tvivl om, at han kunne lave ballade. Efter at have talt med Karl havde de imidlertid også den opfattelse, at der kunne være situationer, hvor Karl ikke lavede ballade, men blev beskyldt for det af andre. Vi talte om, at det ville være godt, hvis Mette og Ivan fik en samtale med Karls lærer, for at høre om han evt. kunne genkende deres indtryk.
De voksne brød den dominerende fortælling op
Da Mette og Ivan mødtes med Karls lærer, var læreren som udgangspunkt ret frustreret. Heldigvis formåede Mette og Ivan at lytte og komme ham i møde med forståelse for hans situation med en klasse, hvor det var svært at få ro til at undervise. Dette dannede fundament for, at Mette og Ivan kunne fortælle læreren om deres indtryk af situationen. At de fornemmede, at der måske havde udviklet sig en slags sandhed – en dominerende fortælling – om, at det altid var Karl, der lavede ballade, og at det kunne komme til at skygge for en vigtig skelnen mellem, hvornår det rent faktisk var Karl, og hvordan han ikke var en del af det. De fortalte læreren om det de oplevede som Karls mistrivsel, og læreren kunne se, at han nok var tilbøjelig til at godtage beskyldninger mod Karl fra især et par piger i klasse, som passede ind i den dominerende fortælling. Læreren satte sig for at være vågen overfor at skelne og være omhyggelig med faktisk at høre Karls version. Mette og Ivan lovede at tale med Karl om, hvordan han bedst kunne bakke op om undervisningen i klassen.
Alternative fortællinger blev skabt og givet fylde
Da Karls lærer tog Mette og Ivans pointer til sig, var han med til at bryde den dominerende fortælling, og give plads til at alternative fortællinger kunne udfolde sig. Han begyndte at sige højt i klassen, at det faktisk ikke var Karl, der havde lavet ballede (når han vurderede, at det var sådan det forholdt sig.) og på den måde var han med til at give de alternative fortællinger vægt og betydning. Resultatet var at Karls identitet ikke blev defineret så entydigt, og at han selv fik mere mulighed for at være med til at definere sig selv. Karl responderede ret hurtigt på forandringerne, og Mette fortalte mig om, at hun ret hurtigt var begyndt at kunne genkende ham, hans gode humør, entusiastiske deltagelse i det sociale liv og tilpashed med at gå i skole.
Historiens morale
Hvor mennesker er, dannes der som oftest dominerende fortællinger om enkelt individer og om grupper af mennesker. Hvis disse fortællinger er meget entydige, vil de fleste mennesker lide under det. Mennesker har mange sider og nuancer. Det er forsimplende, hvis man repræsenteres af en entydig fortælling, og de fleste vil få brug for at der gives plads til noget mere flertydigt. Det kan føre til kampe med vindere, tabere og en mere fattig virkelighed.
Hvis du sidder inde med definitionsmagt i forhold til andre, har du mulighed for at være lydhør, og forsøge at sikre, at mennesker føler sig relevant repræsenterede af de dominerende fortællinger, der findes om dem. Hvis de gør det, vil de typisk bidrage mere konstruktivt, kampe med vindere og tabere undgås og virkeligheden bliver beriget. (Og så kan man få lyst til at sige: Og alle lever lykkeligt til deres dages ende:))
