Endnu flere redskaber til kommunikation. Par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom

God kommunikation i parforholdet

Har I svært ved at kommunikere? Her er en guide til hvordan I får det til at fungere.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Spring til indhold

Tilknytning i kollage. En Workshop

Tilknytning i kollage er en workshop, der giver dig mulighed for at bearbejde dine tilknytningsmønstre. Du tager dine tidlige tilknytningserfaringer med ind i senere relationer. De spiller for eksempel en rolle i din kærlighedsrelation. Måske har du allerede arbejdet med dine tilknytningsmønstre, og vil gerne fri af nogle af de spor de trækker. Måske er du mest nysgerrig på at blive klogere på dine tilknytningsmønstre. Uanset om du står mest det ene eller det andet sted, er denne workshop “Tilknytning i kollage” en oplagt mulighed for dig.

Er Tilknytning i kollage workshoppen noget for mig?

Måske er du en af de mange, der er bange for at kaste sig ud i noget kreativt. Mange har tanker som: “Det kan jeg ikke finde ud af!” “Det bliver så grimt, det jeg laver, at det er bedre, at jeg lader være!” “De andres er pænere!” eller “De andre griner af det jeg laver!” Der er selvfølgelig endnu flere versioner. Det gode ved en kollage workshop, er at det eneste man skal kunne er at klippe og klistre.

Tilknytning i Kollage, giver dig mulighed for at have det sjovt, opdage nyt om dig selv, og bearbejde tilknytningserfaringer – også selv om du ikke føler, at du ejer kunsteriske evner.

På denne kollage workshop er det din indre proces, som er i fokus, og som vi sammen skaber rammer for, at du kan fordybe dig i.

Hvis du har mod og lyst til at arbejde med dig selv gennem en skabende proces – Hvis du vil du give dig selv et pusterum i kærlig fordybelse i en lille gruppe – Så er denne kollage workshop oplagt for dig.

Hvordan foregår kollage workshoppen?

Vi starter begge dage med fordybelse, og vi afslutter dagen med at alle, der har lyst, siger lidt om dagens proces. Jeg introducerer til arbejdet med kollage. Herefter starter den individuelle proces, der selvsagt ikke handler om at præstere et æstetisk smukt produkt.

Du kan medbringe fotografier du måske vil inddrage i din(e) kollage(r). Det kan være dine forældre, søskende eller andre. Tag gerne kopier af fotografierne. Evt. i forskellige størrelser. Der vil også være en mængde andre materialer, du kan anvende i din(e) kollage(r). Det er selvfølgelig dig, der vælger, hvad der skal være på din(e) kollage(r).

Vi holder en frokostpause, og derudover kan du holde pauser, når du har lyst eller trænger til det.

Jeg er til rådighed hele tiden, for støtte, sparing og samtale om de ting, der kommer op for dig.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl, om kollage workshoppen er noget for dig, er du velkommen til at ringe til mig på tlf. 30641612

Praktisk

Hvem kan deltage i kollage workshoppen?

Alle kan deltage, og det kræver ingen særlige forudsætninger. Der vil max være 6 deltagere

Hvad skal jeg medbringe?

Du kan medbringe fotos af personer, som er vigtige for dine tilknytningserfaringer, og som du tror, at du har lyst til at inddrage i en kollage. Medbring gerne kopier i forskellige størrelser af fotografierne. Du skal medbringe frokost. Jeg tilbyder tee og lidt sødt.

Hvornår foregår kollage workshoppen?

Den 13. og 14. september 2025

Lørdag fra kl. 10:00 til 17:00
Søndag fra kl. 10:00 til 15:00

Hvor foregår kollage workshoppen?

Isafjordvej 16, Roskilde

Hvad er prisen for kollage workshoppen?

Prisen for deltagelse er 2.000 kr. Ved tilmelding og betaling inden den 6.8.25 er prisen 1.800 kr.

Tilmelding er bindende

Hvordan tilmelder jeg mig kollage workshoppen?

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail: [email protected] og indbetale på mobilpay 306649 eller bankoverførsel reg.nr. 8411 konto 4189919

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12