Tilknytning i kollage – en workshop
En mulighed for at arbejde med dine tilknytningsmønstre igennem en kreativ proces. Arbejdet med kollage kræver heldigvis kun, at du kan klippe og klistre.

Spring til indhold

Overgangsalder – og hvad så?

De hormonelle forandringer, der sker for kvinder, når vi kommer i overgangsalderen, byder på store udfordringer for mange. Samtidig kan den ydre livssituation være forbundet med svære forandringer. Det kan være halvvoksne børn, der også selv gennemlever store hormonelle og udviklingsmæssige forandringer. Det kan være en halvtom eller tom rede, og det kan være et parforhold, der sprækker her og der. Kroppen forandrer sig måske, sindet forandrer sig måske og det er helt sikkert en tid, hvor der er en enestående mulighed for at træde ind i et refleksionsrum. Hvem er jeg egentlig? Hvordan ønsker jeg, at resten af mit liv skal forme sig? Hvor kommer jeg fra og hvad står jeg på? Hvordan ønsker jeg, at mine relationer skal være – både til mig selv og andre mennesker? Hvilke tanker gør jeg mig om mit arbejdsliv?

Overgangsalder – en dør til et skatkammer

Overgangsalderen kan være døren til et skatkammer, der rummer uforudsete kostbarheder. Den er en invitation til at gøre status, og det er en gevinst at gøre status sammen med andre, der befinder sig i en lignende situation. Når du deler med andre, der befinder sig i en situation, der ligner din, kan du hente inspiration. Du vil formentlig opleve, at det er en lettelse at dele noget du selv slås med, og høre genkendelse fra andre. Varme, gensidighed, medfølelse og nysgerrighed plejer at være intense følelser, der udvikler sig i en gruppe, hvor vi deler i åbenhed, ærlighed og fortrolighed. I det trykke rum vi skaber sammen, kan du få hjælp til at opdage ressourcer i dig selv, din situation og dit netværk, som du måske slet ikke havde blik for.

Jeg kender det selv

Én ting er, at jeg ikke havde flere æg, da jeg var ca 50 år, og derfor oplevede forandringer hormonelt. Noget andet er de refleksioner jeg har gjort mig i disse år – overgangsår? – , og konkrete handlinger de har ført til siden da. Jeg kan se tilbage på en meget vigtig tid, som ikke bare har været nem, men som jeg nu kan høste frugterne af. Jeg finder, at der er et stort potentiale i at kvinder mødes, og deler den proces, som overgangsalderen kan give mulighed for. Der er et værdifuldt potentiale i, at vi sammen skaber et rum, hvor vi fortæller, lytter, resonerer og inspirerer. Du er hjerteligt velkommen.

Det tager du med dig fra reflektionsgruppen Overgangsalder – og hvad så?

Ved at deltage i refleksionsgruppen kan du bl.a. få: 

  • Hjælp til at forstå de forandringer du gennemlever
  • Hjælp til at gøre status
  • Styrke til i højere grad at følge din egen vej, end at imødekomme forventninger
  • Hjælp til kommunikationen i vanskelige relationer
  • Hjælp til at slippe perfektionisme og sammenligning
  • Kontakt til andre sider af dig selv, end dem du plejer at bruge
  • Mere forståelse af dig selv som kvinde

I refleksionsgruppen får du lejlighed til at arbejde med dine konkrete udfordringer, samtidig med at du får en masse forærende, fordi du også bliver en del af de andre gruppedeltageres processer. Ved at være en del af en gruppe, får du nye perspektiver på de ting du selv slås med, inspiration til din udviklingsproces og ikke mindst bliver det tydeligt, at du ikke er alene.

Idet refleksionsgruppen består af jævnlige møder over en længere periode, får du en solid kontinuitet i din udvikling.

Indhold i refleksionsgruppen Overgangsalder – og hvad så?

I refleksionsgruppen beskæftiger vi os med de temaer, som deltagerne bringer med sig. Vi kommer til at tale om kroppens forandringer og sindets forandringer. Vi kommer til at tage parforhold til serviceeftersyn, og vi kommer til at tale om moderskab i forandring og omsorg for egne forældre.

Et vigtigt spørgsmål vil være: Hvordan har mit liv været indtil nu? Hvordan ønsker jeg, at det former sig i fremtiden? Hvilke relationer har jeg brug for at ryde op i og hvordan? Hvilke skridt har jeg lyst til at tage?

Du får hjælp til at bryde med tankemønstre som: “Det må jo være mig, der der er noget i vejen med.” Eller: “Det må være mig, der ikke er god nok.”

Du får hjælp til at komme fri af skam, ensomhed og utilstrækkelighed.

Du får også hjælp til at slippe destruktive og selvundertrykkende reaktionsmønstre, der fører til, at du lukker ned for dig selv og din krop.

I refleksionsgruppen får du hjælp til at opleve og forstå din sensitivitet som en mulighed, og vi vil rette fokus mod at afdække, forstå og integrere de kvaliteter og kompetencer, som din sensitivitet giver dig.

I refleksionsgruppen retter vi også fokus mod kvinders sexualitet.

Processen vil bestå af en blanding af oplæg, dialog og arbejde i par eller individuelt. De temaer gruppens medlemmer bringer ind, vil også være dagsordenssættende.


Vi kommer til at inddrage åndedrætsøvelser og korte meditationer.

Der kommer til at være mellem 5 og 8 deltagere i gruppen.

I gruppen skaber vi et trygt rum, hvor du får mulighed for at arbejde med det, der fylder mest for dig, og støtte fra de processer de andre i gruppen er i.

Er refleksionsgruppen noget for mig?

Nogle er ængstelig for at melde sig til et gruppeforløb. Hvis du er i tvivl om refleksionsgruppen er noget for dig, er du velkommen til at kontakte mig for en individuel og afklarende samtale, hvor vi kan tale lidt om, hvad der fylder mest for dig; dine spørgsmål og eventuelle betænkeligheder ved at gå ind i refleksionsgruppen. Den afklarende samtale er gratis.

Praktisk

Hvornår mødes refleksionsgruppen?
Gruppen mødes 1 onsdag om måneden fra kl. 15-18. Gruppens mødedatoer fastlægges for et halvt år af gangen. I efteråret 2025 er det:
Den 20.8.; 24.9.; 22.10.; 19.11. og 15.12.

Hvor mødes gruppen?
Gruppen mødes på Isafjordvej 16, Roskilde.

Hvad er prisen?
Når du tilmelder dig, er det for fem gange, og prisen er 2.800 kr. Hvis du betaler det samlede beløb senest den 1.8., er prisen 2.500 kr.

Hvordan tilmelder jeg mig?
For at tilmelde dig skal du gøre to ting. Du skal tilmelde dig ved at sende mig en besked, og du skal indbetale 2.500 kr. eller 1.8.25. 

Du kan betale via mobilpay på nr: 306649 eller via bankoverførsel til reg.nr. 8411 konto 4189919. Når du indbetaler, skal du skrive dit navn, og ”Udviklingsforløb”.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål.

Se billede af par- og psykoterapeut Sara Vafai-Blom, roskilde

Sara Vafai-Blom

Psykoterapeut og parterapeut
Jeg har beskæftiget mig med psykoterapi, parterapi og selvudvikling siden 1993.

Tlf: 30 64 16 12